Bjørnsonprisen 2022 tildeles den grønlandske forfatteren Niviaq Korneliussen for hennes bidrag til å løfte frem et stort samfunnsproblem gjennom skjønnlitteraturen. I Bjørnsons ånd skriver hun tilgjengelig og populært i en realistisk tradisjon som ikke minst når ut til mange unge, og slik løfter hun fram og holder viktige samfunnsspørsmål levende.
Ingen steder er selvmordsstatistikken høyere enn den er i Grønland. Med romanen Blomsterdalen viser Korneliussen frem grønlendernes liv og dype traumer, og hvordan selvmordet blir mange unges løsning på et liv uten framtid. Med empatisk nerve og et rått språk skriver hun frem mennesker bak den tragiske statistikken og hvordan det er å leve i et postkolonialt samfunn i endring. Samtidig som hun sier noe universelt om sårbare barn og unge i alle samfunn.
Niviaq Korneliussen har gitt yngre generasjoner i Grønland en litteratur de kan relatere til egne liv, som ofte bærer preg av en form for hjemløshet i konflikten mellom det postkoloniale Grønland og den moderne danske kulturen. Hennes nåtidsskildringer er et viktig bidrag til utviklingen av den grønlandske litterære tradisjon og unge grønlenderes identitet og fellesskapsfølelse.
Forfatterskapet består av romanene Homo Sapienne (2014, på norsk i 2019 på Cappelen Damm, oversatt av Kim Leine) og Blomsterdalen (2021; utgitt på norsk samme år av Gyldendal, oversatt av Kyrre Andreassen), samt dramaet Den grønlandske mand (2018). Debutromanen ble nominert til Nordisk råds litteraturpris og med Blomsterdalen nådde Korneliussen helt opp og ble den første grønlandske forfatteren som har mottatt Nordisk råds litteraturpris.
Niviaq Korneliussen er født i 1990, har vokst opp i den sydgrønlandske byen Nanortalik og bor i dag i Nuuk. Hun skriver sine bøker på både grønlandsk og dansk.
Niviaq Korneliussens kommentar til prisen
«Det er en stor ære at modtage Bjørnsonprisen. Jeg har i en del år siddet helt alene og forsøgt at gøre mit for at skabe en lille forandring i mit samfund, så børn og unge får den hjælp, de fortjener. Jeg har mødt en masse modstand og følt mig magtesløs til tider, og når jeg pludselig bliver anerkendt for mit arbejde, og en masse mennesker står sammen med mig, føler jeg, at det arbejde der står foran os bliver meget mere håndgribeligt og opnåeligt. At blive anerkendt som forfatter og aktivist i et andet land end mit eget forsikrer mig, at jeg godt kan arbejde med det, jeg elsker allermest og på samme tid kan gøre mit bedste for at skabe en lille forandring i mit hjemland. Litteraturen kender ingen grænser, og det er det smukkeste ved det.»
Vi ser fram til å få Niviaq Korneliussen til Lillehammer for å motta prisen, holde Bjørnsonforedraget og delta i andre festivalarrangementer fra 31. mai.